Kraniosakral behandlingsteknik

Stacks Image 50
Stacks Image 160
Den kraniosakrale behandlingsteknik (KST) er en anerkendt behandlingsform der efterhånden også er ved at være almindeligt kendt og udbredt i Danmark.

Det kraniosakrale system består af vores knogler, hjerne rygmarv og nerver.
I et helt perfekt balanceret kraniosakralt system, vil alle delene bevæge sig ubesværet i forhold til hinanden, og som mekanikken i et urværk vil hvert lille tandhjul passe perfekt ind i systemet og falde i hak med de omkringliggende tandhjul. På samme måde passer enkeltdelene i vores system ind i hinanden og svinger ganske svagt i forhold til hinanden.

Gennem livet oplever vi alle stød og slag fra omverdenen. Trafikuheld, fald og bump af hovedet kan sætte den naturlige svingning af kraniets små dele i stå eller skubbe dem rundt så de spænder op. Så hvis et af tandhjulene får et slag eller et tryk så det bliver let bøjet, vil det presse på de andre tandhjul og der vil opstå spændinger i mekanikken. Det kan give hovedpine, skæv bidefunktion, trykke på øjeæblet så man bliver mere nærsynet end man burde være og mange mange andre ting.

Peter har praktiseret og finjusteret de kraniosakrale teknikker gennem de sidste 25 år og har en intuitiv og effektiv tilgang til den indsats der kræves for at få det kraniosakrale system op og køre igen.

Behandlingen består i at følge den kraniosakrale rytmes bevægelse. Hvis knoglen står lidt forkert kan behandleren ændre retningen med et tryk på ca 5-10 gram, hvorefter knoglen falder ind i sin naturlige position og rytme. Den lille ubalance har dog ofte medført at flere andre knogler står skævt, så behandleren må ofte rette flere knogler og sener til.

Den kraniosakrale teknik er mest kendt for behandling af kraniet og nakken men den kan med fordel bruges på kroppens andre led. For eksempel kan også rygraden, bækkenet, hænder og fødder påvirkes med teknikken. Udførelsen at den kraniosakrale teknik kræver en trænet og meget følsom hånd men også præcis viden om anatomi og et indgående kendskab til kroppens funktioner.