Falsk tissetrang

Det er ikke ualmindeligt at navnlig kvinder oplever en tvingende trang til at komme af med vandet. Det føles som om, at blæren er fyldt og øjeblikkelig kræver at blive tømt. Det kan selvfølgelig være tegn på blærebetændelse hvis det gør ondt at tisse, men ved den falske tissetrang forsvinder tissetrangen når kvinden sætter sig for at tisse. Der kommer kun et par dråber.

Denne oplevelse af fyldt blære, der kun er leveringsdygtig af et par dråber, kan komme mange gange i løbet af en dag og give anledning til adskillige nyttesløse besøg på det lille hus.

Forklaringen på dette fænomen er at skambenet, den aller forreste del af bækkenet består af to knogleender der mødes på midten i det der hedder Symfysen. De to bækkendele holdes sammen af kraftige ledbånd der blandt andet løsnes ved en fødsel for at give plads til at barnet kan passere gennem bækkenet.

Har man været igennem en graviditet med for eksempel bækkenløsning eller har man for vane at sidde ubalanceret i bløde møbler med benene over kors eller står man meget op og hviler vanemæssigt på det ene ben kan der komme en let vridning af bækkenet og dermed en spænding i skambenets ledbånd

Denne spænding i ledbåndene føles som et øget tryk på blæren, og det føles som om man skal tisse. Når man så sætter sig ned på toilettet, kommer bækkenet atter i balance og følelsen af tryk ophører og så skal man ikke tisse længere.

Hvis ubalancen ikke er alvorlig kan man selv afhjælpe den falske tissetrang dels ved at styrke sine bækkenmuskler og dels ved at sidde, gå og stå med lige vægt på begge ben.
Hvis det ikke hjælper eller hvis det er en større ubalance bør du få en vurdering af bækkenets stilling hos din fysioterapeut eller du kan henvende dig til en kraniosakral terapeut og få rettet ubalancen op.
Stacks Image 60
Stacks Image 172